Automatiser med de bedste tools

3 essentielle funktioner, vi elsker i Airtable

Tenna von Cappeln

Er du nysgerrig på, hvad Airtable er for et program? Her er tre funktioner, der gør Airtable en stærk konkurrent til Excel, Numbers og Google Sheet.

18.6.20

Airtable er en lille perle, en usleben diamant! Det er programmet, du aldrig troede, du skulle få brug for, men pludselig slet ikke kan undvære. Vi forklarer det typisk bedst ved at henvise til Excel, og eftersom min far underviste i Excel op gennem 90’erne, så er det nok et program, de fleste af os har stødt på før eller siden. Men ja, Airtable er Excel. Men på speed. Vi er begejstrede for Airtable, og her er tre af årsagerne til, at vi er så glade for det.

Muligheden for at vedhæfte filer og billeder

Vi bruger Airtable som base for langt de fleste af vores projekter, og grunden til det er den enorme fleksibilitet. Som så er sat sammen med muligheden for at samle en masse data og regne nogle ting ud. Det er smart, når man skal automatisere. Men helt generelt, så er Airtable et super godt program, uanset om du ønsker at automatisere med det eller ej. Og en af årsager er, at du kan vedhæfte filer og billeder. Ja, det er rigtigt!

Det gør programmet meget velegnet til bl.a. at holde styr på marketingstrategien. Som ja, lad os bare indrømme det, er blevet langt mere kompliceret end den var engang. Bestående af alt fra annoncer, til blogs, videoer, sociale medieopslag, PR, nyhedsbrev - for bare at nævne nogle af de kanaler, der bliver brugt i dag. Og hvordan holder man så styr på denne omnichannel marketing? Og samarbejder med et stort team af bl.a. SEO-eksperter, designere, fotografer, webfolk og tekstforfattere? Det gør du ved at have et sted, der kan samle det hele og hvor designeren kan uploade designs, som tekstforfatteren skal bruge til Facebookopslaget.

Airtable har lavet flere skabeloner for marketingfolk! Både til store forkromede strategier, men også til mindre virksomheder og selvstændige, der fx bare gerne vil have lidt hånd i hanke med de sociale medier.

Muligheden for at vælge forskellige typer felter

Se nu bliver det rigtig sjovt! For det er ikke kun billeder og vedhæftede alt muligt, du kan lægge ind i Airtable. Når du skal have en ny kolonne med information, kan du vælge mellem et væld af felttyper! Billeder og vedhæftede dokumenter er bare én mulighed. Du kan også vælge, at du vil skrive en formular (se nu bliver det sjovt for alle nørderne). Men også ratingmuligheder, hvor du selv kan vælge, om du bruger fx stjerner, tommeltotter eller smileys.

Og ikke mindst checkbokse! Dvs. du kan krydse af og sige, at nu er det gjort. Det behøver du ikke nøjes med at gøre i dit to-do-program. Og i Airtable giver det nogle andre smarte muligheder, som du kan se i vores guide med ‘5 vilde muligheder i Airtable, der vil lette din automatisering’.

Pist: Vi taler også rigtig meget om Airtable i podcasten: Episode 8: Hvis Zapier er hjertet er Airtable hjertet i dine automatiseringer

En anden ting er, at du kan få programmet til at autogenerere numre, og det er lækkert, når du arbejder i databaser og bliver nødt til at give et ID-nummer til produkter mv. for at holde fuldstændig styr på det hele. Igen. Airtable er mulighedernes verden. Og så er det godt designet.

Airtable er super solidt bygget. Der er stort set ingen fejl i deres software, så det gør det ufatteligt solidt at arbejde i. Og det er meget rart, når nu al guldet bliver placeret dér!

Muligheden for at kopiere og indsætte felter

Hvis du har arbejdet bare en smule med forskellige programmer i en computer, så ved du også, hvor lang tid det kan tage at flytte data. Flytte billeder eller designfiler. Flytte dokumenter. Eller ak: Flytte kontaktpersoner fra fx en mailliste og ind i et CRM-program. Der er meget, der kan og skal flyttes. Især når man skifter fra ét program til et andet. Det ved de godt i Airtable. Og de har gjort det ultra nemt at gøre meget hurtigt.

Fx kan du flytte alle typer vedhæftede filer over i Airtable på én gang. Fx har du en hel mappe med billedfiler på din computer, og de skal ind og ligge i Airtable, så du har dem i en samlet oversigt (som du super nemt kan dele med en masse andre, nice!). Det er bare ‘drag and drop’. Du vælger simpelthen bare dem alle sammen og flytter dem på én gang. Ikke en masse overførselsklik eller noget.

Du kan til gengæld SUPER nemt flytte data fra en anden type spreadshet (fx Google Sheet) til Airtable. Normalt skal man importere med en CSV-fil, og Airtable giver også muligheden for det. Men ja, nogle gange er det mest simple det hurtigste: Nemlig copy-paste, som Airtable giver mulighed for.

Du kan også kopiere én hel base i Airtable til en ny, eller en table, record eller field ind i en anden base ved simpel copy-paste. Det kræver lidt ekspertise at gøre det på en hensigtsmæssig måde, hvis du har mange forskellige fieldtyper (dem vi er så begejstrede for). Men der er råd for det, så no worries!

100 opgaver du kan automatisere

Få hele listen fyldt med ideer til alt det, du kan automatisere: inden for salg, kundekontakt, rutineopgaver og meget mere.
Få listen
Verden bygges allerede af ikke IT-udviklere.
Vil du med på vognen?
Det er nemt at komme i gang. Vi lærer dig værktøjerne og tricksene, hvis du vil udvikle en smart business med masser af automatisering ✌️
Lær automatisering