Betingelser

1. Gyldighed

1.1. Forretningsbetingelserne gælder for alle de aftaler, du som kunde indgår med Institut for Digital Udvikling. CVR-nr.: 36712031. Storegade 82, 3700 Rønne, Danmark. Tlf.: +45 61 66 11 93. E-mail: tc@ifdu.dk. Hjemmeside: www.ifdu.dk.

1.2. Ændringer til aftalen er kun gældende, hvis det er aftalt skriftligt.

2. Ydelser & produkter

2.1. Institut for Digital Udvikling’s ydelser og produkter falder i 2 kategorier:

2.2. ‘Kurser’ er online kurser i digitale værktøjer og digital udvikling. Efter endt kursus er det muligt at tage en prøve og modtage kursusbeviser, hvis prøven bestås. Du svarer på spørgsmål vedrørende det specifikke kursus og vi vurderer, om du har opnået det tilstrækkelige udbytte af kurset. Såfremt vi kan bekræfte, at du har deltaget og lært tilstrækkeligt af kurset, sender vi dig dit kursusbevis (som PDF).

2.3. ‘Samlet pakke’ er en samlet adgang til alle kurser i 12 måneder, der udover ubegrænset adgang til alle kurser, også giver adgang til:

  • at stille spørgsmål til Institut for Digital Udviklings fællesskab. Få hjælp til at komme videre eller få svar på dine spørgsmål til at bygge det, som du lærer i kurserne.
  • at tage en prøve i alle kurser og modtage kursusbevis for hver bestået prøve.

2.4. Vi rådgiver desuden i 1-1 rådgivningssessions. Denne rådgivning foregår online via mail og/eller Skype. Rådgivningen afregnes pr. påbegyndt time. Timesatsen er DKK 1.700 (+ moms). Husk, at du har mulighed for at stille spørgsmål som en del af Pro-abonnementet.

2.5. I det følgende betegnes ovenstående ydelser og produkter under ét som 'materialer'.

3. Dine rettigheder til materialer leveret af Institut for Digital Udvikling

3.1. Alle rettighederne til materialer på dine kurser såsom tekster, figurer, modeller, videoer mm. tilhører Institut for Digital Udvikling, og enhver misbrug, videredistribuering eller salg af materialerne, opfattes som en krænkelse af Institut for Digital Udvikling’s ophavsret og vil som udgangspunkt være i strid med dansk lov og gældende regler om ophavsret.

3.2. Ovenstående omfatter naturligvis ikke materialer gengivet fra andre - gennem fx henvisninger til andre hjemmesider eller anden inddraget materiale fra tredjepart. Her gælder i stedet denne tredjeparts betingelser og vilkår til materialet.

3.3. Du har som kunde en personlig bruger. Du må altså ikke dele din adgang til kurserne med andre.

4. Levering

4.1. Så længe du er betalende medlem af Institut for Digital Udvikling, har du adgang til al tilgængeligt undervisningmateriale på platformen. Der vil løbende blive ændret i indholdet, materialerne, antallet af kurser mv.

4.2. Du har enten adgang til ét kursus ad gangen eller til alle kurser i den samlede pakke. Dvs. du kan ikke tage flere kurser samtidig med samme bruger.

4.3. Kontakt os straks, hvis du oplever fejl eller mangler ved platformen, i kursusindholdet eller andet.

5. Pris og betalingsbetingelser

5.1. Der tages udgangspunkt i den pris, der fremgår på vores hjemmeside - eller som aftales skriftligt i henhold til et specifikt projekt. Prisen er i danske kroner (DKK) og skal tillægges moms.

5.2. Du tilmelder dig et kursus eller den samlede pakke og får adgang til platformen og dermed kursusmaterialet med det samme.

5.3. Betaling sker via faktura og betalingsbetingelserne er 5 dage netto fra fakturadatoen, medmindre andet aftales. Hvis en faktura ikke betales rettidigt lukkes adgangen til platform og kursusmateriale, og samtidig tillægges der renter på 2 % pr. påbegyndt måned indtil betaling sker.

6. Ansvar

6.1. Institut for Digital Udvikling er ikke erstatningsansvarlig for følgeskader, herunder driftstab, mistet avance og indirekte tab, som kunden, kundens aftagere/klienter/kunder eller tredjemand lider på grund af fejl ved materiale udarbejdet af Institut for Digital Udvikling eller som følge af brugen af det konkrete materiale.

6.2. Institut for Digital Udvikling yder kun support relateret til udarbejdelsen af det konkrete materiale, og vi forbeholder os retten til, på ethvert tidspunkt, at opfordre og henvise dig til at søge rådgivning eller assistance hos tredjepart, såfremt vi vurderer, at dette er en bedre løsning for dig.

6.3. Institut for Digital Udvikling påtager sig intet ansvar for eventuelle skader hos dig som følge af download eller eventuel virus m.v. i filen. Hvis dette sker, bør du dog straks tage kontakt til os, så vi kan undersøge fejlen nærmere.

7. Lovvalg og værneting

7.1. Aftalen er underlagt dansk ret og skal afgøres ved Københavns Byret.

Betingelserne er senest opdateret 17.5.2020

Verden bygges allerede af ikke IT-udviklere.
Vil du med på vognen?
Det er nemt at komme i gang. Vi lærer dig værktøjerne og tricksene, hvis du vil udvikle en smart business med masser af automatisering ✌️
Lær automatisering