De bliver nævnt i næsten alle sammenhænge der omfatter automatisering, data og komplekse processer. Men hvad i alverden er de egentlig? De der algoritmer.
De er små, de er komplekse og så er der utroligt mange af dem. Algortimerne. Men hvad i alverden er de egentlig helt præcist? Alt for ofte taler vi om dem som noget tåget og ukonkret, måske endda magisk, som har indflydelse på både vores brug af og vores resultater på platforme som Google, Facebook og Instagram.
Men det er faktisk muligt at beskrive dem som andet end små magiske tal og endda forstå dem nærmere. Hvis du ikke selv laver kodning eller arbejder med IT, så kommer ud nok ikke selv til lige at lave dine egne algortimer. Men vi kan sørge for at du forstår dem bedre.
Så læs bare videre! Vi sørger for at du forstår det mest basale!
Vi kan sige (og det er der skam virkelig mange der gør) at algoritmer er regler for at løse problemer. Det er ikke usandt, men det er heller ikke nogen særlig konkret forklaring. I stedet giver det mening at tale om dem som et sorteringssystem.
Når et program, fx en søgemaskine skal finde et resultat eller en løsning, så vil der oftest være en enorm mængde af data til dens rådighed. Hvis selv den allerbedste computer skulle gå igennem al denne data, ville det tage ufatteligt lang tid! I stedet kan man lave algoritmer, der fortæller maskinen hvordan den skal søge effektivt. Dermed kan den hurtigt skære unødvendigt og irrelevant data fra.
Algoritmer er de skridt på vejen som man laver i kodningen, for at nå et bestemt mål. Det er instruktioner eller mønstre som man giver maskinen, for at opgaven kan blive afsluttet nemt og effektivt. Dermed får man også de bedste resutater.
Man kan også tale om algoritmer som step-by-step instruktioner eller formularer til at fortælle computeren hvordan den skal udføre en opgave. Derfor giver det også sig selv, at rækkefølgen af disse steps er enorm vigtige.
Jeg læste engang en forklaring om algortimer, der sammenlignede det med processen ved at tage tøj på eller bage brød. Her er opskriften du følger algoritmen. Du tager jo ikke jakke på, før du har taget bukser og bluse på, og du putter heller ikke brødet ind i ovnen, før du har blandet ingredienserne sammen.
Det samme kan siges om algoritmer. For at få det bedste og mest effektive resultat, kræver det at den rigtige data bliver behandlet i den rigtige rækkefølge.
Algoritmer er klassificerede i forskellige typer, men dem holder vi os fra indtil videre, så læringskurven ikke løber helt af sporet. Men det er værd at vide, at der er mange forskellige former for algoritmer, og dent bedste valg afhænger af de resultater man søger.
Nogle algoritmer er stifindere, der finder den hurtigste eller korteste rute. Et eksempel på denne er Google Maps eller Rejseplanen.dk. Andre sortere i dataen baseret på ord og deres sammenhæng. Fælles for dem alle er algoritmerne hjælper med at sortere.
Men helt essentielt for at en algoritme er en god en af slagsen, så kræver det at den er korrekt, sådan at den virker, og at den er effektiv, så udregningen går med flyvende fart!
Sætter du lidt mere pris på algoritmerne nu? De gør helt sikkert vores liv meget nemmere, når det kommer til at overskue store datamængder!
