Vi flyver tilbage i historien, mærker dens potentiale og dens vingesus mens vi følger menneskets genialitet eller dovenskab i kampen på bedre løsninger.
Vi kan fikse vores problemer. Det er en helt essentiel tilgang vi har i vores travle liv når computeren crasher, skærmen fryser og går i sort eller kæden på cyklen hopper af midt i myldretidens dræberkamp for overlevelse.
Tingene kommer for alt i verden ikke af sig selv, ved at se stille på og derfor finder vi problemløsningens svar på den hellige gral. Vi skaber den ikke bare i form af en nu-og-her løsning, men vi tænker fremadrettet, for det skal vi jo også! Vi finder bæredygtige løsninger så vi undgår at det samme sker igen, for vi ved at
det er helt sindssygt at lave den samme fejl igen og igen, og stadig forvente et nyt resultat. Vi er innovative! Vi er nytænkende!
Men mest af alt, er vi også dovne! Vi nægter at spilde vores dyrebare tid på at lave den samme opgave igen og derfor finder vi altid nye og holdbare løsninger.
Se bare med her!
Vi vil enormt gerne komme hurtigt frem fra A til B. Selvom vi utallige gange har fået fortalt, at det ikke handler om destinationen, men rejsen dertil, vil vi alligevel allerhelst få mest muligt ud af den tid vi har. Vores forfædre, på trods af besværlige lange dragter og tunge skørter, ville også frem! Det blev for alvor muligt da dampmaskinen trådte ind på scenen i slutningen af 1700-tallet. Resultatet? Mindre af den hårde lange rejse med hestevogn, og meget mere brug af dampskibe og damplokomotiver, hvilket gjorde det langt nemmere og hurtigere at komme omkring.
Det var (selvsagt) bare begyndelsen som vi absolut ikke kan undgå at vide i dag. Fra det første spæde elekstriske indspark i transportens historie til sporvogne, undergrundsbaner, letbaner og fly. Som det ofte siges er resten historie, men gennem tiden har menneskets nysgerrighed (eller dovenskab?) gjort det muligt for os at komme hurtigere omkring. Det har samtidig også betydet at hele den store vide verden omkring os, langsomt men sikkert, rykket tættere på vores liv.
Mest af alt er resultatet blevet en opfyldelse af hvad der engang var menneskets utænkelige og uopnåelige fantasi: Gå i seng i København, spis morgenmad i Dubai!
Vi springer frem i tiden til hvad der i dag ses som det helt store skridt på vores vej til masseproduktion: Henry Ford og samlebåndet! En opfindelse der på en og samme tid er enormt simpel og revolutionerende, hvor det eneste der reelt rykkede på sig til at starte med, var båndet selv gennem fabrikken. Ford var langfra den enestående opfinder og bruger af teknologien, men han tog den til sit fulde potentiale i sin hurtige produktion af biler.
Der er en grund til at vi siger samlebånd på samlebånd og jobbet var utroligt ensformigt og samtidigt ekstremt dårligt for kroppen. I den moderne produktion er processen lang mere kompliceret med blandt andet skærme til at overvåge procesen, og der er heldigvis fokus på skiftende kropsstillinger for de medarbejdere der endnu ikke har fået til at opgave at overvåge maskinernes arbejde, i stedet for at gøre det selv. Det simple samlebånd er altså hvad der lagde fundamentet for nutidens fuldautomatiserede fabrikker, hvor det ikke blot er samlebåndet der er automatisetet, men hele produktionen. Samlebånder var altså en milepæl for billig, hurtig og effektiv produktion ved hjælp af automatisering.
Men!
Udover at føre til billigere og hurtigere produktion, så var Fords tilgang uden tvivl med til at skabe den systematisering og standartisering vi kender i dag, både i forhold til det endelige produkt, men også i forhold til selve arbejdsprocessen.
Automatiseringen har ikke bare holdt sig til virksomheder og industrien, den er med tiden selvfølgelig også rykket ind i vores private hjem. Fra opvaskemaskinen i køkkenet til at vi slipper for at vaske alt vores tøj i hånden klarer automatiserede maskiner det besværlige for os. Det har givet os mere og mere fritid til at prioritere og lave de ting, der betyder allermest for os.
Men vi har ikke bare lavet maskiner der gør arbejdet nemmere, vi har også fået computere til at styre processen for os. Robotstøvsugeren kan indstilles til at køre rundt i hjemmet og så kan vi endda undgå selv at skulle svinge støvsugeren. Computere styrer maskinerne, så i stedet for at holde øje med og sætte maskinen i gang, kan vi få computeren til det, og så giver den os besked, hvis der er noget vi skal have ordnet. Vi behøver heller ikke engang starte samtaler mere med kunder, for chatbotten klarer det nemlig fyldestgørende for os, i hvert fald så længe at spørgsmålene ikke bliver for komplicerede for nu.
Og hva' er konklusionen så ud fra disse nedslag? Jo, ser du:
Med den helt rigtige kombination af topny viden og udvikling i kontakten med et nyt menneskeligt behov, der presser på for at få løst endnu et problem og gøre den nutidige proces endnu nemmere, udvikler vi automatiseringens omfang og relevans i vores liv i kampen for at få endnu mere tid til os selv.
Hvad vi så rent faktisk vil bruge tiden på og om vi bruger den fornuftigt, er en hel anden diskussion. Det kan vi så tænke over...
